I går (onsdag) begyndte jeg så i børnehave.... åh gud hvor var det dog forvirrende! Hvis danske lærere synes at danske skolestuderende larmer meget, skal de prøve at komme til Italien! Jeg ved ikke om det var ekstra slemt, netop fordi det var første skoledag, men den første lektion, hørte ingen efter og folk vandrede rundt i lokalet som det passede dem. Alle snakker i timerne, så der er utrolig meget støj omkring mig hele tiden og når det så er på et sprog jeg ikke forstår, kan det let give hovedpine. Jeg går på en artistico skole, hvilket vil sige at den specialiserer sig inden for kunst, arkitektur og design.
Jeg har ikke fået hele mit skema endnu, men so far kender jeg dagene onsdag, torsdag, fredag og lørdag (ja jeg går i skole om lørdagen). jeg slipper kl. 13 alle de ovenstående dage, undtagen lørdag, der har jeg fri kl. 12. Desværre er det kun 1 pause på 10 min i løbet af hele dagen og den er efter 3. lektion
Det skal lige siges at 1 lektion varer 60min! Så hvis man har dobbelt lektion er det 2 hele timer uden pause... damn det er trættende! - MEGET TRÆTTENDE!
Og da der kun er 1 pige i klassen som snakker engelsk, er det også lidt ensomt. Foruden det, ser folk på min skole højst besynderlige ud! Stort set alle har stretch eller anden form for piercinger. Der er en pige i min klasse med blåt hår. Så altså folk er meget abstrakte. Og næsten alle ryger! I den ene pause vi har er alle ude i gården og sår under sådan en form for halvtag, der er næsten helt toget af røg. Generelt ryger næsten alle unge hernede, desværre.
Men i dag havde jeg så anden dag og det var lidt mere chill. Det var lidt sjovt at hører nogle af drengene fra min klasse prøve at udtale mit navn... det er de ikke så gode til, og udtalen skifter fra lærer til lærer.